Menu Luk

Få naturen ind i dit hjem

plankebord

Vi lever i en travl verden, hvor der for mange sjældent er tid eller overskud til andet end, hvad der hører ind i den daglige rutine. Vi suser frem og tilbage mellem arbejde, skole og supermarkederne, inden vi kan sætte os ned og slappe af. På dette tidspunkt af dagen er der næppe tid til at tage en lang tur i naturen, som ellers kunne være tiltrængt. Men når man nu ikke kan tage ud i naturen så ofte, så kan man i stedet for tage naturen med ind i hjemmet.

Saml familien rundt om et plankebord

En ting man kan gøre for at få naturen ind i stuen er at købe et plankebord. Plankeborde er for det første med til at skabe et look, der er både stilrent og som passer perfekt ind i næsten alle hjem. Plankebordet er også æstetisk og bringer varme nuancer ind i hjemmet. For det andet er det her, man som oftest samler familien, når alle har fået fri. Så brug gerne dette som et fast samlingspunkt på daglig basis, hvor man kan få drøftet både stort og småt. 

Liv i hjemmet

Hvis man er en børnefamilie, er der helt sikkert rigeligt med liv i hjemmet i forvejen. Og nogle gange ønsker man helt sikkert, at der var mere ro på. En anden form for liv, man kan tage ind i hjemmet, som dog skaber ro på, er planter.

De er ikke bare pæne at se på, men de skaber også ro, det er bevist at farven grøn er beroligende, hvilket i sig selv bør være grund nok til at bringe et lille stykke natur ind i sit hjem. Hvis man er typen, hvor alle planter dør for en, inden der er gået en uge, så kig på en kaktus eller planter, som ikke skal vandes for ofte.

Køkkenplanter

En anden ting at gøre kunne være at have sine egne køkkenplanter. Du bruger højst sandsynligt mange af dem i din madlavning alligevel, så hvorfor ikke have dine egne, du kan stå og passe ude i dit køkken. Igen har du muligheden for at få noget grønt ind i dit hjem, og med køkkenplanterne har du ikke bare noget, du kan se, men også noget du kan dufte.

Prøv eventuelt at starte med enten basilikum, mynte, timian, persille eller din egen favorit. De kan bruges i så mange sammenhænge, og det kan også være et afstressende lille hobbyprojekt.

Lav din egen lampe

Hvis man har lyst til et weekendprojekt, så prøv at indtænke kreative måder at få naturen ind i hjemmet. En idé kunne være at finde en stor gren i skoven og lave en lampe ud af det. Man kunne i dette tilfælde finde et par ledninger, som man vikler rundt om grenen, hvor der er nogle store glødepærer i enden. Det kan også være, at du selv har andre idéer til, hvordan man kan gøre det, i dette tilfælde er det kun din egen fantasi, som sætter grænser.