Menu Luk

Hvad er plantelys, og hvorfor er det smart?

plantelys

Elsker du også blandt andet at forspire ting inden sæsonen går rigtigt i gang og du kan plante ting udenfor? Så er plantelys muligvis noget for dig. Plantelys giver dine planter den rigtige mængde lys og varme, så du kan sikre dig at de gror som de skal, og får den rigtige pleje, også selvom sæsonen ikke er helt i gang endnu. Markedet for plantelys er meget stort, og man kan let blive forvirret over det store udvalg. Sagen er den, at der er stor forskel på hvilket plantelys du køber og hvilken form for plante du gerne vil have til at gro og vokse sig stor og flot. Dette kan kræve lidt viden at sætte sig ind i, men du finder her lidt hjælp til hvordan du kan udvælge det rigtige plantelys til dine planter, dit budget og dine behov. Hos Mrperfect finder du et stort sortiment af plantelys, så du kan være sikker på at finde lige præcis den lampe du står og mangler til dit næste planteprojekt.  

Hvilken farve skal dit plantelys have?

Planter har brug for lys for at vokse, men ikke hvilket som helst lys. De har brug for bestemte bølgelængder af lys for at kunne lave fotosyntese og udvikle sig korrekt. De røde og blå farver i spektret er særligt vigtige for planternes vækst. Rødt plantelys spænder typisk fra 640 til 680 nanometer (nm), mens blåt plantelys spænder fra 420 til 460 nm. Blåt lys hjælper planterne med at udvikle stærke stængler og blade, mens rødt lys bruges til at udvikle blomster og frugter Så hvis du ønsker at give dine planter de bedst mulige chancer for at trives, skal du sørge for, at de får den rigtige slags lys. Rødt og blåt plantelys er afgørende for en god vækst og udvikling. Når det gælder plantelys, viser den seneste forskning, at planter bruger både rødt og blåt lys. De udvikler sig dog endnu bedre, hvis de får det fulde farvespektrum. Det skyldes, at planterne er i stand til at absorbere mere lys, når alle farver er til stede. Vækstlamper udsender typisk et fuldt spektrum af lys fra 400 til 700 nm. Derfor er det ikke nødvendigvis vigtigt, at planterne får både det blå og det røde lys på samme tid. De vil snarere udvikle sig bedre, hvis de har adgang til alle lysfarver.

Hvad betyder priserne på plantelys for dine planter?

Prisen på din plantelampe afhænger bl.a. af, hvor mange dioder der er i den pågældende lampe. Jo flere dioder, jo dyrere kan lampen være. Kvaliteten af dioderne kan også variere meget med hensyn til holdbarhed. Multispektrale plantelamper har flere dioder, og derfor stiger prisen i forhold til lamper, der kun udsender blåt og rødt lys. På den anden side vil lyset i det rum hvor du gror dine planter mere naturligt end hvis dine plantelys kun udsender rødt og blåt lys.